Nikwax TX-Direct
Nikwax TX-Direct bruges til at genimprægnere funktionelt overtøj, når den vandafvisende effekt begynder at aftage – typisk efter ca. 5–6 vaske. Produktet genskaber både vandafvisning og åndbarhed, så dit overtøj igen yder optimal beskyttelse mod vind og vejr.
TX-Direct fås både som Wash-In og Spray-On, og valget afhænger af behovet. Wash-In bruges i vaskemaskinen og er ideel, når hele tøjet skal imprægneres jævnt, f.eks. regntøj og flyverdragter. Spray-On er perfekt til målrettet imprægnering af ydersiden eller særligt udsatte områder som skuldre og ærmer, især hvis tøjet har for, der ikke skal behandles. For det bedste resultat anbefales det altid at vaske tøjet med Nikwax Tech Wash inden imprægnering. På den måde sikres et rent materiale, så TX-Direct kan arbejde effektivt og forlænge levetiden på dit funktionelle overtøj.
